Spring til indholdet

Webscanner

Vejledning til alle kontroller

For hver kontrol: hvad den er, hvorfor den betyder noget, og hvordan du retter det. Er du i tvivl, så vis siden til din webudvikler eller IT-leverandør – den er skrevet, så I kan tale ud fra det samme.

Hjemmesiden: kryptering, hoveder og cookies

Kryptering, sikkerhedshoveder og cookies på forsiden – det, enhver browser får at se.

HTTPS (kryptering)

Hvad er det?

HTTPS krypterer forbindelsen mellem den besøgende og din side og beviser med et certifikat, at det er din side.

Hvorfor betyder det noget?

Uden HTTPS kan alle på samme Wi-Fi eller hos udbyderen læse og ændre det, der sendes – også koder og formularer. Browsere advarer mod sider uden HTTPS.

Sådan gør du

  1. Bed dit webhotel om et gratis certifikat (Let’s Encrypt) – de fleste tilbyder det med ét klik.
  2. Ligger siden bag Cloudflare: brug SSL/TLS-tilstanden »Full (strict)«.
  3. Tjek certifikatets udløbsdato og TLS-versioner på SSL Labs (se Gå videre).

Fra http:// til https://

Hvad er det?

Når nogen skriver adressen uden https://, starter browseren tit på den ukrypterede udgave.

Hvorfor betyder det noget?

Sender den ukrypterede udgave ikke videre, bliver nogle besøgende på en ukrypteret side.

Sådan gør du

  1. Lav en permanent omdirigering (301) fra http:// til https:// – de fleste webhoteller har en knap til det.
  2. På Cloudflare: SSL/TLS → Edge Certificates → »Always Use HTTPS«.
  3. Slå derefter HSTS til (se næste punkt).

Omdirigering til andet domæne

Hvad er det?

Forsiden sender besøgende videre til et andet domæne.

Hvorfor betyder det noget?

Hoveder, cookies og indhold ligger på det andet domæne, så det er der, de skal tjekkes.

Sådan gør du

  1. Kør testen igen på det domæne, siden sender videre til.

HSTS

Hvad er det?

Strict-Transport-Security er et hoved, der fortæller browseren: »brug altid HTTPS her«.

Hvorfor betyder det noget?

Uden HSTS kan en angriber på et offentligt Wi-Fi holde en besøgende fast på den ukrypterede udgave (»SSL stripping«).

Sådan gør du

  1. Tilføj hovedet Strict-Transport-Security: max-age=31536000.
  2. Tilføj ; includeSubDomains, når du er sikker på, at alle subdomæner virker med HTTPS.
  3. På Cloudflare: SSL/TLS → Edge Certificates → HSTS.

Indholdspolitik (CSP)

Hvad er det?

Content-Security-Policy fortæller browseren, hvilke scripts, billeder og rammer siden må hente – og hvorfra.

Hvorfor betyder det noget?

Lykkes det en angriber at sprøjte et script ind på din side, kan CSP forhindre det i at køre og sende data væk.

Sådan gør du

  1. Start med Content-Security-Policy-Report-Only, så intet går i stykker, mens du finder ud af, hvad siden bruger.
  2. Et godt udgangspunkt: default-src 'self'; object-src 'none'; base-uri 'self'; frame-ancestors 'self'.
  3. Undgå 'unsafe-inline' i script-src; brug nonce eller hash i stedet.
  4. Bruger du WordPress eller et andet CMS, så find et velholdt plugin eller spørg din udvikler.

X-Content-Type-Options

Hvad er det?

Et hoved, der beder browseren stole på den filtype, serveren angiver.

Hvorfor betyder det noget?

Uden det kan en uploadet fil i nogle tilfælde blive kørt som et script.

Sådan gør du

  1. Tilføj hovedet X-Content-Type-Options: nosniff på alle svar.

Beskyttelse mod clickjacking

Hvad er det?

Angiver, om andre sider må vise din side inde i en ramme (iframe).

Hvorfor betyder det noget?

En angriber kan lægge din side usynligt oven på sin egen og narre folk til at klikke på knapper på din side.

Sådan gør du

  1. Tilføj frame-ancestors 'self' i din CSP – eller hovedet X-Frame-Options: SAMEORIGIN.

Referrer-Policy

Hvad er det?

Bestemmer, hvor meget af adressen browseren fortæller den næste side, når en besøgende klikker videre.

Hvorfor betyder det noget?

Adresser kan indeholde søgeord, id’er eller tokens, som ikke bør sendes ud af huset.

Sådan gør du

  1. Tilføj Referrer-Policy: strict-origin-when-cross-origin (eller no-referrer).

Permissions-Policy

Hvad er det?

Spærrer browserfunktioner som kamera, mikrofon og position for siden og alt, den indlejrer.

Hvorfor betyder det noget?

Kommer der et fremmed script ind (fx via en annonce), kan det ikke bede om adgang til noget, du har spærret.

Sådan gør du

  1. Tilføj fx Permissions-Policy: camera=(), microphone=(), geolocation=().

Versionsnumre

Hvad er det?

Hoveder som Server og X-Powered-By kan afsløre fx »Apache/2.4.41« eller »PHP/7.4.3«.

Hvorfor betyder det noget?

Det koster intet at skjule, og en angriber skal arbejde lidt mere for at finde ud af, hvilke kendte huller der passer. Det vigtigste er stadig at opdatere.

Sådan gør du

  1. Opdatér det, der står i versionen.
  2. Apache: ServerTokens Prod og ServerSignature Off.
  3. nginx: server_tokens off;
  4. PHP: expose_php = Off i php.ini.

Cookies

Hvad er det?

Cookies husker fx, at du er logget ind. Tre små flag bestemmer, hvor godt de er beskyttet: Secure (kun over HTTPS), HttpOnly (kan ikke læses af scripts) og SameSite (sendes ikke med fra fremmede sider).

Hvorfor betyder det noget?

En login-cookie, der bliver stjålet, er lige så god som adgangskoden.

Sådan gør du

  1. Sæt Secure på alle cookies.
  2. Sæt HttpOnly på alle cookies, som scripts ikke skal læse – især login og session.
  3. Sæt SameSite=Lax (eller Strict).
  4. Vi ser kun cookies fra forsiden; login-sider kan sætte andre.

Sporing før samtykke

Hvad er det?

Vi åbner forsiden i en rigtig browser – som en besøgende, der endnu ikke har klikket på cookiebanneret – og ser, hvilke cookies der bliver sat, og hvilke kendte sporingstjenester siden kontakter.

Hvorfor betyder det noget?

Efter cookiereglerne og GDPR må cookies til statistik og markedsføring først sættes, når den besøgende har sagt ja. Sporing før samtykke er en af de mest almindelige fejl på danske hjemmesider – og den kan ses af alle.

Sådan gør du

  1. Log ind i jeres samtykkeløsning (fx Cookiebot, Cookie Information eller CookieYes) og tjek, at statistik- og marketingscripts kun kører efter samtykke.
  2. Bruger I Google Tag Manager: lad tags vente på samtykke (Consent Mode), og fjern scripts, der er lagt direkte ind i temaet uden om samtykkeløsningen.
  3. Test selv: åbn siden i et privat vindue, klik ikke på banneret, og se under udviklerværktøjer → Application (eller Lager) → Cookies.
  4. Vi ser kun forsiden og kun kendte tjenester. Andre sider og ukendte scripts kan opføre sig anderledes, og nogle sider viser forskelligt indhold alt efter land.

Blandet indhold

Hvad er det?

En krypteret side, der henter noget over ukrypteret http://.

Hvorfor betyder det noget?

Det ukrypterede kan ændres undervejs. Scripts over http:// kan overtage hele siden; derfor blokerer browsere dem.

Sådan gør du

  1. Ret adresserne fra http:// til https:// i temaet eller indholdet.
  2. Som sikkerhedsnet: tilføj upgrade-insecure-requests i din CSP.

Scripts fra andre domæner

Hvad er det?

Scripts til fx statistik, chat, annoncer og skrifttyper, som hentes fra andre firmaers servere.

Hvorfor betyder det noget?

Et fremmed script kører med samme rettigheder som dit eget. Bliver leverandøren hacket, bliver din side det også – og mange af dem sender data om dine besøgende videre.

Sådan gør du

  1. Gennemgå listen: bruger I dem alle stadig?
  2. Host selv det, I kan (fx skrifttyper).
  3. Brug Subresource Integrity (integrity=…) på faste filer fra CDN’er.
  4. Husk, at scripts, der sætter cookies eller sender persondata, kræver samtykke.

CMS og version

Hvad er det?

Mange systemer som WordPress skriver deres navn og version i sidens kode.

Hvorfor betyder det noget?

Det er ikke et hul i sig selv, men det fortæller angribere præcis, hvilke kendte huller de skal prøve, hvis versionen er gammel.

Sådan gør du

  1. Sørg for, at systemet og alle plugins og temaer er opdateret – slå automatiske opdateringer til.
  2. Fjern generator-mærket (i WordPress via et sikkerhedsplugin eller temaets indstillinger).

Gammel jQuery

Hvad er det?

jQuery er et meget udbredt JavaScript-bibliotek.

Hvorfor betyder det noget?

Versioner før 3.5.0 har kendte huller, der kan give XSS, hvis siden bruger dem på en bestemt måde.

Sådan gør du

  1. Opdatér til nyeste jQuery 3.x (eller 4.x), og test siden bagefter.
  2. Bruger du WordPress: opdatér WordPress, temaet og plugins – det gamle jQuery kommer tit fra et forældet tema.

security.txt

Hvad er det?

En lille tekstfil på /.well-known/security.txt (RFC 9116) med kontaktoplysninger til sikkerhedsfejl.

Hvorfor betyder det noget?

Finder nogen et hul, skal de vide, hvor de kan sige det – ellers ender det måske på sociale medier eller slet ikke.

Sådan gør du

  1. Læg en fil på https://ditdomæne.dk/.well-known/security.txt med fx:
    Contact: mailto:security@ditdomæne.dk
    Expires: 2027-11-19T00:00:00Z
    Preferred-Languages: da, en
  2. Husk at forny Expires, før datoen løber ud.

E-mail: kan andre sende i dit navn?

Falske mails, der ser ud til at komme fra dit domæne, er den mest brugte vej til svindel mod virksomheder – fx falske fakturaer og »direktøren beder dig overføre penge«.

Domæne uden mail? Luk det helt af

Bruger I ikke et domæne til mail (fx et ekstra domæne til en kampagne), kan det stadig misbruges som falsk afsender. Tre DNS-poster lukker det:

Mailserver (MX)

Hvad er det?

MX-poster fortæller, hvilke servere der modtager mail til domænet.

Hvorfor betyder det noget?

Også domæner uden mail kan misbruges som falsk afsender. De skal lukkes af med SPF og DMARC.

Sådan gør du

  1. Domæne uden mail? Læg tre poster ind: MX 0 . (null MX), SPF v=spf1 -all og DMARC v=DMARC1; p=reject;

SPF

Hvad er det?

SPF er en liste i DNS over de servere, der må sende mail fra domænet.

Hvorfor betyder det noget?

Uden SPF kan modtagerne ikke se forskel på dine mails og falske mails sendt fra en hvilken som helst server.

Sådan gør du

  1. Find alle, der sender mail i jeres navn: mailsystemet (fx Microsoft 365 eller Google Workspace), nyhedsbrevet, webshoppen, bogføringssystemet.
  2. Saml dem i én TXT-post, fx v=spf1 include:spf.protection.outlook.com -all.
  3. Der må kun være én SPF-post, og den må højst kræve 10 opslag.
  4. Afslut med -all (eller ~all sammen med DMARC).

DMARC

Hvad er det?

DMARC fortæller modtagerne, hvad de skal gøre med mail, der påstår at komme fra dit domæne, men som ikke består SPF eller DKIM – og hvor de skal sende rapporter.

Hvorfor betyder det noget?

Uden DMARC (eller med p=none) kan svindlere sende mails med din nøjagtige afsenderadresse. Det er grundlaget for falske fakturaer og direktørsvindel.

Sådan gør du

  1. Start med at overvåge: TXT-post på _dmarc.ditdomæne.dk med v=DMARC1; p=none; rua=mailto:dmarc@ditdomæne.dk.
  2. Læs rapporterne i et par uger, og sørg for, at alle jeres rigtige afsendere består SPF eller DKIM.
  3. Skru op til p=quarantine og derefter p=reject.
  4. Rapporterne er XML og svære at læse; spørg din IT-leverandør, eller brug et gratis analyseværktøj.

DKIM

Hvad er det?

DKIM signerer udgående mails digitalt, så modtageren kan se, at de virkelig kommer fra dig og ikke er ændret.

Hvorfor betyder det noget?

DKIM er det, der får DMARC til at virke, også når mails sendes videre.

Sådan gør du

  1. Slå DKIM til i dit mailsystem (Microsoft 365: Defender → E-mailgodkendelse → DKIM; Google Workspace: Admin → Gmail → Godkend e-mail).
  2. Læg de DNS-poster ind, systemet giver dig.
  3. Tjek en mail fra domænet: i headeren DKIM-Signature står selectoren efter s=.

MTA-STS

Hvad er det?

MTA-STS beder andre mailservere om altid at kryptere mail til dit domæne.

Hvorfor betyder det noget?

Uden MTA-STS kan en angriber mellem to mailservere fjerne krypteringen og læse mailen undervejs. Det er sjældent, men let at forhindre.

Sådan gør du

  1. Læg en politikfil på https://mta-sts.ditdomæne.dk/.well-known/mta-sts.txt med version: STSv1, mode: testing, dine MX-navne og max_age.
  2. Læg en TXT-post på _mta-sts.ditdomæne.dk: v=STSv1; id=20261119.
  3. Sæt TLS-RPT op, og skift til mode: enforce, når rapporterne er rene.

TLS-RPT

Hvad er det?

TLS-RPT beder andre mailservere sende dig en rapport, når de ikke kan levere mail krypteret til dig.

Hvorfor betyder det noget?

Så opdager du fejl i krypteringen, før de bliver et problem.

Sådan gør du

  1. Læg en TXT-post på _smtp._tls.ditdomæne.dk: v=TLSRPTv1; rua=mailto:tls-rapport@ditdomæne.dk.

Domænet og DNS

Domænets grundlag: kan svarene forfalskes, hvem må udstede certifikater, peger navne på noget, der ikke findes længere – og er der registreret domæner, der ligner dit?

DNSSEC

Hvad er det?

DNSSEC signerer domænets DNS-svar, så en resolver kan se, om de er ægte.

Hvorfor betyder det noget?

Uden DNSSEC kan en angriber i sjældne tilfælde narre en resolver til at sende besøgende eller mail et forkert sted hen.

Sådan gør du

  1. Slå DNSSEC til hos den, der driver din DNS (fx Cloudflare: DNS → Settings → DNSSEC).
  2. Læg DS-posten ind hos registratoren. For .dk sker det via den registrator, du har domænet hos.
  3. Er DNSSEC brudt: ret det med det samme – forkerte signaturer gør domænet utilgængeligt for mange.

CAA

Hvad er det?

CAA-poster i DNS angiver, hvilke certifikatudstedere (fx Let’s Encrypt) der må lave certifikater til dit domæne.

Hvorfor betyder det noget?

Det gør det sværere for en angriber at narre en anden udsteder til at lave et falsk certifikat til dit domæne.

Sådan gør du

  1. Find ud af, hvem der udsteder jeres certifikater (se certifikatet i browseren eller spørg webhotellet).
  2. Læg fx 0 issue "letsencrypt.org" ind som CAA-post – og en post for hver udsteder, I bruger.
  3. Ligger siden bag Cloudflare, så tilføj også de udstedere, Cloudflare bruger, ellers kan fornyelsen fejle.

Dinglende CNAME

Hvad er det?

En CNAME-post sender et navn videre til en anden tjeneste, fx en butik eller en blog hos en udbyder.

Hvorfor betyder det noget?

Er tjenesten nedlagt, men posten står der endnu, kan en fremmed oprette en ny tjeneste med samme navn og vise sit eget indhold på dit domæne (»subdomain takeover«).

Sådan gør du

  1. Slet CNAME-posten, hvis tjenesten ikke bruges længere.
  2. Eller genopret tjenesten hos udbyderen.
  3. Vi tjekker kun det navn, du skrev, og www. Gennemgå også jeres andre subdomæner.

Domæner, der ligner dit

Hvad er det?

Vi laver op til 60 varianter af dit domæne – andre endelser (.com, .net, .eu …), bogstaver der ligner hinanden (l og 1, rn og m) og typiske tastefejl – og slår op i DNS, om de er registreret. Vi besøger dem ikke.

Hvorfor betyder det noget?

Svindlere registrerer domæner, der ligner et rigtigt firmas, og sender falske fakturaer eller beder om at få ændret et kontonummer. Det er svært at opdage i en travl indbakke.

Sådan gør du

  1. Gennemgå listen: kender I domænerne? Dem, der »kan modtage mail«, er dem, der kan bruges til falske mails.
  2. Overvej at registrere de vigtigste varianter selv (fx .com, hvis I har .dk) og lade dem sende videre til jeres rigtige side.
  3. Fortæl medarbejdere og bogholderi, at de skal kigge efter stavefejl i afsenderen – og aldrig ændre et kontonummer på baggrund af en mail alene. Ring og bekræft.
  4. Bliver et domæne brugt til svindel i jeres navn, så kontakt registratoren (for .dk: DK Hostmaster) og anmeld det til politiet.